Nedenstående gælder for alle uddannelser, kurser, temadage osv. der afholdes på Møllegården med mindre andet er anført på tilmeldingen
Uddannelsessted:
Møllegården
Hulebækvej 7 Ubberup
4350 Ugerløse
Undervisningsplan:
Weekend:
Lørdag:
9.00 til 12.00 – Undervisning
12.00 til 13.00 – Frokost
13.00 til 17.00 – Undervisning /teamarbejde
Søndag:
09.00 til 12.00 Undervisning
12.00 til 13.00 Frokost
13.00 til 17.00 – Undervisning/teamarbejde
En dagskurser:
09.00 til 12.00 – Undervisning
12.00 til 13.00 – Frokost
13.00 til 17.00 – Undervisning/teamarbejde (visse kurser afsluttest tidligere, se tilmelding
Morgenmad
Vi starter altid dagen med en kop kaffe eller te samt mulighed for lidt spiseligt, samtidig med at vi gennemgår dagens struktur.
Formiddag
Vi holder altid en lille pause, hvor det er muligt at tage en kop kaffe eller te – vi har lidt snak til salg både til den søde og den lige mere sundetand.
Frokost
Bespisning er som sådan ikke inkluderet på tilstedeværelsesmoduler og du skal derfor selv medbringe, indkøbe eller bestille frokost.
Der er køleskab til opbevaring af madpakke.
Der er service, glas og kopper til fri afbenyttelse. (bare rolig vi klare opvasken af disse)
Indkøb af frokost kan foretages i Daglig brugsen på Ugerløse hovedgade.
Eftermiddag
Til eftermiddags kaffe eller te er det muligt at købe et stykke kage eller en bolle med pålæg
Drikkevarer
Der er kaffe og te i løbet af dagen
Du kan købe kolde sodavand og flaskevand
Der må IKKE tages glas, kopper og øvrigt porcelæn ud af undervisningslokalet, Vi anbefaler en drikkedunk eller du kan evt. købe flaskevand.
Pauser
Vi forsøger at holde pauser jævnt fordelt over dagen, sådan at vi har en kort pause om formiddagen ved 10 tiden, en længere frokostpause kl. 12 og om eftermiddagen ved 15 tiden også en kort pause. Vi holder små “luftepauser” efter behov.
Rygning
Du må ryge udenfor, der er askebæger forskellige steder på området, hvor vi vil bede dig lægge dine skod.
Du må ikke ryge i undervisningslokalet, i ridehuset, stalde osv. og vi beder om at du tager hensyn.
Overnatning
Det er ikke muligt at overnatte på Møllegården, hvor vores tilstedeværelsesmoduler afholdes, med mindre man medbringer telt eller campingvogn. Der er IKKE mulighed for strøm, men toilet ved undervisningsfaciliteter kan benyttes.
Vi anbefaler at man tager kontakt til Skee B&B (https://www.skee-bedandbreakfast.dk/) der tilbyder overnatning til rimelige priser.
Allergier
Har du allergier for fx katte, høns, heste eller hunde, så anbefaler vi at du sørger for at tage din allergimedicin, da ovenstående er hjemmehørende på Møllegården.
Beklædning
Selv om det umiddelbart ikke er et udendørs kursus du har tilmeldt dig, så er det en god ide at have praktisk tøj både til ude og inde. Vi kan nemlig godt finde på at gå ud og arbejde.
Jeg er bange for hunde, katte, heste, høns eller ænder
Hvis du er bange eller angst for hunde, katte, heste og høns, så skal du sige det, for så tager vi selvfølgelig hensyn til dig i det omfang det kan lade sig gøre.
Hundene er sjældent løse og ved vi at du er bange slipper i dem selvfølgelig ikke.
Kattenes territorie er hele området, de er der først og fremmet for at være søde og kælende, men også for at fange mus.
Høns og ænder er fortrinsvist på vores private område og på ponyfolden. Skal vi bruge ponyer, skal vi nok tage dem for dig.
Hestene er som udgangspunkt ikke løse uden for foldene, så her kan vi nemt tage hensyn til dig, men da Møllegården er et aktivt ridecenter kan der være heste i ridehus (når vi ikke bruger det) eller til fra tur/ridehus/bane
Som udgangspunkt er dyrene på gården venlige.
Tag praktisk tøj på til tilstedeværelsesmoduler og husk et par indendørssko.
Sygdom
Hvis du bliver syg, skal du selvfølgelig blive hjemme, du må meget gerne ringe og sygemelde dig og vi kan næsten altid finde en løsning så du kan deltage online, undtagen til træning af terapihest og pony. Ring på telefon 60 70 11 67 gerne mellem kl. 07.00 og 09.00

